Ansvarlighed er et interessant ord. Det betyder “fakta eller tilstand af at være ansvarlig; ansvar”. Google siger, at: “manglende ansvarlighed har undergravet den offentlige respekt for erhvervslivets og politikernes ledere”.
Jeg vender tilbage til hvorfor ansvarlighed er det middel mod mikroledelse. Men først en lille historie.
Mød Johnny og Elsa. Begge er nye i virksomheden og deres hold. Johnny er blevet ansat som leder, og Elsa som en “Individual contributor”.
Johnny tager sin nye rolle med stor iver. Han interviewer sine teammedlemmer, lærer dem at kende ved navn og spørger om deres styrker. Teammedlemmer lytter måske fordi de er bange for at miste deres job? (Måske ikke, men det er en mulighed at overveje).
Det er også vigtigt at gøre et godt indtryk, så når Johnny laver en halvhjertet vittighed, griner nogle sig lidt halvt eller prøver at grine støttende. Johnny sætter sig for at gå igennem sin opgaveliste og implementere de ændringer, han ser passende med stor drivkraft. Han er lederen.
Elsa er også ny i holdet, men hun er mere forsigtig i teammøderne. Hun vil gerne føle vandet lidt før hun siger noget. Hvad hvis hun siger de forkerte ting?
Hendes holdmedlemmer er venlige over for hende og lytter, men nogle gange lidt mere passivt. De håber, at hun ikke stiller spørgsmål til status quo for meget. Enhver udfordring fra hende på dette tidspunkt ville blive afvist eller ignoreret.
Hvad er forskellen her? Et stykke papir, der siger, hvem der har hvad rolle. Resten er selvopfundet af Johnny og Elsa. Hvad siger, at Elsa ikke kan sætte sig ned én-til-én med sine nye holdkammerater og lære dem at kende?
Intet begrænser hende fra at gøre det. Den eneste forskel mellem Johnny og Elsa er det stykke papir, sandsynligvis en lønningsniveau og handlingen. Intet andet. Så hvad stopper folk fra at tage dette skridt? Hvorfor gør vi det bare fordi vi bliver fortalt det?
Læs mere i "The CTO Playbook" tilgængelig på Amazon/Kindle.
We are a Swiss Company (LLC) based in
Switzerland.